Tilbage til balancen

Alt her i livet handler om at komme i balance. Mange mennesker haster dog gennem livet, balancerende på et knivsæg i et konstant forsøg på at undgå at falde ned i en af livets bølgedale på sinuskurven. Her handler det ofte om at undgå noget, der opleves som ubehageligt; i stedet for at opnå noget, der er virkelig rart.

De fleste mennesker lever et liv med overvægt i enten den ene eller den anden vægtskål:

Enten er der for meget vægt i den vægtskål, der med et ord kan betegnes som “pleasergenet”.

Eller alt for meget tyngde lagt i den vægtskål, der bærer betegnelsen “kontrolgenet”.

I pleasergenet finder du persontyper, der har svært ved at sige nej. De har ofte et mønster med at trække sig; tilpasse sig; undgå konflikter eller forandringer og lignende. De sørger altid ubevidst for, at alle kan lide dem, og undgår for enhver pris at starte en konflikt. De står til sidst drænet tilbage og ender ofte med en stressreaktion, fordi det ubevidste forsvar har været for meget under angreb.

I kontrolgenet finder du persontyper, der har svært ved at modtage et nej. De har et mønster med at gå i kamp for at få ret; at få tingene gjort på deres måde, at gøre andre forkerte og lignende. Når de mister kontrollen, så kommer de ukontrollerede sider frem, såsom frustration, vrede, afmagt m.m. De ender ubevidst med at skubbe folk fra sig i et forsøg på at genetablere kontrollen over andres adfærd, og derigennem deres eget.

Vores underbevidsthed er programmeret til at holde os i live. Det ubevidste system bruger ”kamp-flugt-frys” – sproget til at navigere dig udenom de farer, som underbevidstheden engang – for meget længe siden – lærte at afkode som farlige for dig.

Jo bedre vi forstår os selv og hinanden fra den skjulte adfærd, jo bedre kan vi skabe balance indeni og udenpå.

Vil du som chef, afdelingsleder o.l. gerne udvikle og udvide dine medarbejderes samarbejds- og følelsesmæssige kompetenceevne, så book mig til en temadag, hvor jeg sætter spot på det ubevidste sprog, der dagligt tales i din virksomhed.

Du skaber en virksomhed i balance ved at starte med at skabe balance i de interpersonelle kompetencer.

Både på bundlinjen og i medarbejderstaben!

Dorte Ravn_ 1

Ønsker du større balance, trivsel og stærkere relationer?

Bag mange udfordringer på arbejdspladsen gemmer der sig mønstre og dynamikker, som sjældent bliver talt om – men som påvirker både mennesker, samarbejde og resultater.

Kontakt mig, hvis du er nysgerrig på, hvordan jeg kan hjælpe dig, dit team eller din organisation videre.